K1 Nytårstaffel 2019

 Vi unge til Nytårskur SÅ HATTEN PASSER Tekst: Eva Kistrup Billede: Peter Zeuthen & Eva Vestrheim K1´s nytårstaffel var igen i år rammen om flere væsentlige diskussioner og bud på, hvordan vores fag bør udvikle sig. Vi lagde ud med to keynotes fra to eksperter med mod og holdninger, Jane Sandberg, Direktør for ENIGMA, museum for Post, Tele og Kommunikation og Christian Kock, Professor i retorik. De gav deltagerne rene ord for pengene og bad kommunikationsfaget om at stramme op og udvikle sig og gå mere aktivt ind i debatter om fremtidig praksis. Jane Sandberg tegnede ikke noget optimistisk og rosenrødt billede af vores fag og dets fremtid: ”Når man ser på mængderne af “fake news”, overvågning og overflødig information og sætter det i forhold til hvor hårdt der er skåret ned på journalistiske medarbejderne på medierne, så ligner det en kamp, der er svær at vinde.” Som direktør på ENIGMA, der også omfatter post- og telebranchen, ved Jane Sandberg bedre end de fleste, hvor hurtigt en indtil nyligt brugt kommunikationsform som post, kan miste kunder og markeder: ”Det går uhyggeligt hurtigt. Der er også mistet mange printmedier over de sidste ti år og dermed mange journaliststillinger. Selvfølgelig har vi internettet, men der er ikke mange faglige gamekeepere der. Det er blevet nemt at sprede “fake news”, som oftest end ikke bliver identificeret som det, det er. Det er en stor udfordring for demokratiet og for kommunikationsfaget.”  Nytårskur Anno 2019 Jane Sandberg mener, at mange kommunikatører tager for let på udfordringerne: ”Vi må italesætte udfordringerne for vores opdragsgivere og vænne os til at vi nu spiller på en hel anden bane. Vi må også acceptere at mange af de pressemeddelelser m.m. vi sender ud, aldrig kommer til at nå de modtagere, vi har skrevet dem til. Vi er nødt til at være helt skarpe på vores budskaber og målgrupper. Vi må gøre os selv nødvendige. På ENIGMA sætter vi os en gang imellem ned med alle aviserne. Vi vælger et begreb eller en sag, der er vigtige for os, og så sætter vi gule sedler, hvor det er omtalt i aviserne. Det er nem måde at undersøge om, der er fokus på emnet, og hvordan medierne behandler det. Det giver ideer til hvordan vi kan komme igennem med vores egne synspunkter på emnet.” Jane Sandberg har også anvendt en anden metode for at få vigtige budskaber ud til målgrupperne: ”Sammen med Coop har vi iværksat” projektet #Danmarktalersammen, hvor vi samler mennesker til samtalemiddage i 100 dagligvarebutikker i hele landet i 2019. Vores erfaring er, at når mennesker mødes til samtale over et måltid mad, er det nemmere at forstå hinandens positioner og dermed få den nødvendige dialog i gang. ” Et af de andre vigtige områder, vi skal forholde os til er bæredygtighed. Det er en kæmpe udfordring for bl.a. brancher som transport, fødevareproduktion og modebranchen: ”Vi bliver i højere og højere grad bedømt på vores miljøvalg og handlinger. Det er ikke længere statusbyggende at tage mange og lange flyrejser. Oksekød er næsten dømt ude og modebranchen må erkende, at de meget forurenende processer presser branchens image, næsten mere end børnearbejde. Det er en lang og svær tilpasningsproces.”  Emilie Linders tager Sandbergs ord ind   På den anden side forstår de nye talspersoner som den 16-årige svenske miljøaktivist Greta Thunberg, nøjagtigt hvordan de skal agere: ”Da Greta Thunberg blev invitereret til Davos i Schweitz, hvor verdens topledere var” (samlet red.), tog hun naturligvis toget, mens verdens ledere lod sig fragte i privatfly. Vores politikere og erhvervsledere vil snart lære lektien og rette ind, men med mindre de rent faktisk tager de nye spilleregler til sig og forstår, hvorfor ændringerne er nødvendige, så bliver det bare endnu en spinøvelse.” Men Nytårskuren handlede ikke blot om pessimisme. Slutteligt samledes vi i sang ved Knud.  

 Vi unge til Nytårskur

SÅ HATTEN PASSER

Tekst: Eva Kistrup

Billede: Peter Zeuthen & Eva Vestrheim

K1´s nytårstaffel var igen i år rammen om flere væsentlige diskussioner og bud på, hvordan vores fag bør udvikle sig.

Vi lagde ud med to keynotes fra to eksperter med mod og holdninger, Jane Sandberg, Direktør for ENIGMA, museum for Post, Tele og Kommunikation og Christian Kock, Professor i retorik. De gav deltagerne rene ord for pengene og bad kommunikationsfaget om at stramme op og udvikle sig og gå mere aktivt ind i debatter om fremtidig praksis.

Jane Sandberg tegnede ikke noget optimistisk og rosenrødt billede af vores fag og dets fremtid: ”Når man ser på mængderne af “fake news”, overvågning og overflødig information og sætter det i forhold til hvor hårdt der er skåret ned på journalistiske medarbejderne på medierne, så ligner det en kamp, der er svær at vinde.”

Som direktør på ENIGMA, der også omfatter post- og telebranchen, ved Jane Sandberg bedre end de fleste, hvor hurtigt en indtil nyligt brugt kommunikationsform som post, kan miste kunder og markeder:

”Det går uhyggeligt hurtigt. Der er også mistet mange printmedier over de sidste ti år og dermed mange journaliststillinger. Selvfølgelig har vi internettet, men der er ikke mange faglige gamekeepere der. Det er blevet nemt at sprede “fake news”, som oftest end ikke bliver identificeret som det, det er. Det er en stor udfordring for demokratiet og for kommunikationsfaget.”

 Nytårskur Anno 2019

Jane Sandberg mener, at mange kommunikatører tager for let på udfordringerne: ”Vi må italesætte udfordringerne for vores opdragsgivere og vænne os til at vi nu spiller på en hel anden bane. Vi må også acceptere at mange af de pressemeddelelser m.m. vi sender ud, aldrig kommer til at nå de modtagere, vi har skrevet dem til. Vi er nødt til at være helt skarpe på vores budskaber og målgrupper. Vi må gøre os selv nødvendige.

På ENIGMA sætter vi os en gang imellem ned med alle aviserne. Vi vælger et begreb eller en sag, der er vigtige for os, og så sætter vi gule sedler, hvor det er omtalt i aviserne. Det er nem måde at undersøge om, der er fokus på emnet, og hvordan medierne behandler det. Det giver ideer til hvordan vi kan komme igennem med vores egne synspunkter på emnet.”

Jane Sandberg har også anvendt en anden metode for at få vigtige budskaber ud til målgrupperne: ”Sammen med Coop har vi iværksat” projektet #Danmarktalersammen, hvor vi samler mennesker til samtalemiddage i 100 dagligvarebutikker i hele landet i 2019. Vores erfaring er, at når mennesker mødes til samtale over et måltid mad, er det nemmere at forstå hinandens positioner og dermed få den nødvendige dialog i gang. ”

Et af de andre vigtige områder, vi skal forholde os til er bæredygtighed. Det er en kæmpe udfordring for bl.a. brancher som transport, fødevareproduktion og modebranchen: ”Vi bliver i højere og højere grad bedømt på vores miljøvalg og handlinger. Det er ikke længere statusbyggende at tage mange og lange flyrejser. Oksekød er næsten dømt ude og modebranchen må erkende, at de meget forurenende processer presser branchens image, næsten mere end børnearbejde. Det er en lang og svær tilpasningsproces.”

 Emilie Linders tager Sandbergs ord ind

 

På den anden side forstår de nye talspersoner som den 16-årige svenske miljøaktivist Greta Thunberg, nøjagtigt hvordan de skal agere: ”Da Greta Thunberg blev invitereret til Davos i Schweitz, hvor verdens topledere var” (samlet red.), tog hun naturligvis toget, mens verdens ledere lod sig fragte i privatfly. Vores politikere og erhvervsledere vil snart lære lektien og rette ind, men med mindre de rent faktisk tager de nye spilleregler til sig og forstår, hvorfor ændringerne er nødvendige, så bliver det bare endnu en spinøvelse.”

Men Nytårskuren handlede ikke blot om pessimisme.

Slutteligt samledes vi i sang ved Knud.

 

Efterlad en kommentar

Du skal være logget ind for at kommentere