Kommunikationsetisk kompas: Orientering i stedet for regler

Home » Kommunikationsetisk kompas: Orientering i stedet for regler

Kommunikationsetisk kompas: Orientering i stedet for regler

I 2018 har en arbejdsgruppe i K1 har arbejdet med kommunikationsetik, men arbejdet er langt fra slut. Læs refleksioner og diskussionsoplæg af Karl-Heinz Pogner (Copenhagen Business School) & Pelle Nilsson (Resonans Kommunikation)

Kilde: Pixabay: https://docs.google.com/document/d/1CbCf4aVaR0PyRI2gvjWMmbuKhBihg_B1W8jBYV_xvPo/edit#

”Did you mean kommunikationsteknik?”
Da vi for nogen tid siden søgte på ”kommunikationsetik” i vores browser, blev vi spurgt ”Did you mean kommunikationsteknik”? For søgemaskinens algoritme var kommunikationsetik åbenbart en by i Rusland. Så prøvede vi en anden browser og blev tilbudt søgeordet ”kommunikation etikette” og havnede bl.a. på portalen ”Kinesisk etikette samt takt og tone”. I søgemaskinernes verden og algoritmernes logik er det svært at få øje på etiske refleksioner i vores profession. Som reflekterende praktiker har vi så kun en vej – Do It Yourself (og professionelt – ikke amatøragtig!).

Dette er udgangspunktet for vores K1-initiativ for et etisk kompas for professionelle kommunikatører, hvor en gruppe ildsjæle er gået på skattejagt efter almengyldige begrundelser for “god og retfærdig kommunikativ handlen”.  Og vores mål er ambitiøse: Vi sigter ikke kun mod at udvikle et kompas, men også få tilslutning til det i hele kommunikationsbranchen – fra den enkelte professionelle kommunikatør m/k, fra dem, der organiserer kommunikatører, samt fra bureauer og kommunikationsafdelinger.

Hvad har det med mig at gøre?
Vores grundlæggende formål med et etisk kompas tager afsæt i en grundlæggende udfordring for kommunikationsbranchen – manglen af en stærk faglig identitet, der binder professionelle kommunikatører sammen, der forklarer vores raison d’être, gør det tydeligt, hvad man kan forvente – og ikke forvente – af os.

Det er en del af vores arbejde at balancere vores valg og håndtere faglige dilemmaer, også af etisk karakter. Kommunikationsetiske dilemmaer kan jo ikke som sådan løses (sådan er det nu engang med dilemmaer), men et etisk kompas kan give orientering. Den kan styrke ansvarsbevidsthed. En forudsætning er dog, at vi i fællesskab udvikler det og ser det som et middel til at diskutere de etiske dimensioner af vores faglighed. Det drejer sig om at blive mere bevidste om, hvilken kvalitet vores handlinger har.

Samtaler om etik har det svært – de kommer ikke på dagsorden pga. tidsnød, ulige informations- og magtfordeling; de bliver ikke formidlet i kommunikationsuddannelserne; de står i spændingsfeltet af forskellige delvist modsigende normsystemer (fx loyalitet over for opdragsgiveren/virksomheden på den ene side, og ansvar og transparens over for den ”gode” samtale i samfundet.). Ansvarsbevidst handlen bliver derfor kun for alvor mulig, når institutionelle rammer støtter den. Derfor tjener kompasset ikke kun den enkelte kommunikatørs orientering, men også som rettesnor for vores arbejdsplads (organisation, virksomhed etc.) – bordet fanger (forhåbentlig), når afdelingen/bureauet tilslutter sig kompasset.

Kommunikation og respekt som udgangspunkt
Hver kommunikativ interaktion (og det gælder også for troværdig strategisk kommunikation, som skaber virksomhedens kommunikative og strategiske handlerum) bygger på den grundlæggende præmis eller det “kooperative princip”, som sprogfilosoffen og lingvisten Grice kalde det:

“Make your contribution such as is required, at the stage at which it occurs, by the accepted purpose or direction of the talk exchange in which you are engaged” (Grice 1975: 45). Og princippet gælder ikke kun for mundtlig, men også skriftlig og andre former af kommunikation.

Ud fra dette princip kan man udvikle nogle regler for samtaler og diskurser, som gælder for daglig kommunikation, men også for kommunikationen af virksomheder og andre organisationer.

Medieetikerne (sådan nogle findes!) Brosda og Schicha (2000) nævner i den Habermaske tradition bl.a. konsistens, sandfærdighed og argumentation,transparens, åbenhed,
retfærdighed, lig anerkendelse af alle deltagere (respekt). Og Habermas himself taler bl.a. om sandhed, rigtighed og vederhæftighed.

Konference: Fremtidens Rådgiver

Disse diskursregler er basis for en generel kommunikationsetik: Men et regelværk er ikke målet af vores kompas, fordi reglerne nytter ikke noget, hvis der ikke findes en kommunikationsetisk bevidsthed som del af vores faglighed. Spørgsmålet er nemlig ikke professionalisme eller etik, men etik som del af vores professionalisme (næsten som lægeløftet).  De er værdier som basis for vores faglighed, og kan give orientering i den konkrete kommunikationssituation og beslutningstagen, når kommunikatøren er konfronteret med forskellige, tit og ofte modsigende normsystemer.

Vi behøver ikke at opfinde den dybe tallerken helt forfra: Gode kolleger i foreningen for professionelle kommunikatører i Finland har udviklet et etisk kodeks (og et kommunikationsetisk råd), det østrigske etik-råd for PR branchen i Østrig har en kommunikationsetik, som også inkluderer principper for de sociale medier. Og kommunikationsgruppen i Dansk Journalistforbund har udviklet kommunikationsetiske standarder, som blev vedtaget af hele DJ. Gennemgående for alle disse tiltag er, at de bygger på værdier som fairness, ansvarlighed, respekt, transparens.

Lad os komme i gang med vores bud på, hvad disse værdier betyder for professionelle kommunikatører og vores troværdighed og integritet og troværdigheden af den, vi kommunikerer for.

Hvad nu?
Vi har brug for et etisk kompas for at undgå, at vi glemmer, at kommunikationen først og fremmest handler om, hvordan vi samhandler kommunikativt med andre mennesker – nemlig med respekt. Vores arbejdsgruppe har gennemført etik-labs med udgangspunkt i etiske dilemmaer, vi selv har stået overfor, og vi har konsulteret andre foreningers etiske kodekser. I det nye år kommer vi med vores bud, og vil diskutere det indgående med resten af K1 og prøve at finde ud af hvordan vi – på typisk K1 vis – kan sætte strøm til kompasset og fylde det med liv. Der er vejen, der er målet. Kompasset skal ikke ende som et dokument som samler støv i organisationen, men være middel til at udvikle et sprog, en stemme og en refleksion over de etiske dimensioner af vores profession.

Karl-Heinz Pogner, Copenhagen Business School

 

Pelle Nilsson, Resonans Kommunikation

Brosda, Carsten & Christian Schicha (2000): Medienethik im Spannungsfeld zwischen Ideal- und Praxisnormen – Eine Einführung. In: Schicha, Christian & Carsten Brosda (Hrsg.): Medienethik zwischen Theorie und Praxis. Münster, Hamburg, London, S. 7–32.

Grice, Paul (1975): Logic and conversation. In: Cole, Peter & Jerry Morgan (eds.): Speech acts (Syntax and semantics 3). New York: Academic Press: 41–58.

By | 2019-01-21T11:55:36+00:00 januar 20th, 2019|Categories: Artikler|0 Comments

About the Author:

Jeg har en kandidatgrad i Film- og Medievidenskab fra KU, samt en bachelorgrad fra CBS i Engelsk og Organisationskommunikation. Jeg interesserer mig for at integrere det menneskelige aspekt med det strategiske i en kommunikationssituation og bestræber mig på at følge min egen opskrift, så vidt det er muligt. Jeg arbejder selvstændigt med intern og ekstern kommunikation og organisationskulturer, primært inden for skriftlig formidling. Mit brændende fokus er et seriøst, fagligt perspektiv, samt at forstå mennesket i organisationen, dets dybereliggende motiver for valg og handling. Jeg har en stærk passion for ord og ordnørderi.

Leave A Comment

Følg K1 på Twitter – #K1DK