Home 2018-03-12T20:55:07+00:00

OM K1

K1 er funderet på et solidt og vigtigt grundlag, båret af engagement og passion. Vi er et KOMmunity, der henvender sig til professionelle kommunikatører på tværs af brancher og erfaringsniveau. K1 er platformen, hvor kommunikatører samles om at højde det faglige og professionelle i kommunikationsbranchen.

  • K1 er for alle, der ønsker at bidrage til at løfte barren for vores fag. Vi har ingen ansatte, det er billigt at være medlem og de fleste af alle vores events er gratis at deltage i. Til gengæld forventer vi energi, medansvar og faglighed af alle, der deltager i fællesskabet.
  • K1s daglige digitale mødested er på Facebook, hvor vi diskuterer fagligt, inspirerer hinanden, annoncerer vores mange forskellige arrangementer og live-streamer vores events, så alle kan få glæde af dem – også selvom eventen er i København, og man fx bor i Thorshavn. Klik her for at følge os: Facebook: K1comcommunity
  • K1’s mange events tæller alt fra seminarer, netværk, gå-hjem-møder og fælles for dem er, at de alle udvikles og gennemføres af frivillige ildsjæle, der har noget på hjertet og som elsker at mødes med andre kommunikatører med samme interesser. Vi hører gerne fra dig på mail  eller Facebook , hvis du gerne vil være aktiv og har en idé, som du godt kunne tænke dig at være med til at virkeliggøre i regi af K1.
  • Hos K1 er målet at højne kvaliteten af den professionelle kommunikation sammen! Vi er en gruppe på ca. 50 k-ildsjæle med en mindre bestyrelse tager et særligt ansvar for at udvikle og drive K1 – KOMunity’et videre.
  • Resultatet har indtil videre været en lang række engagerende og top professionelle events siden efteråret 2016. Vi samarbejder bredt med både faglige organisationer og foreninger i Danmark og internationalt, med danske universiteter samt med virksomheder – alt sammen ud fra filosofien, at ting bliver bedst, når vi laver dem sammen!

SOCIALE KANALER

K1 MANIFESTET
OM BESTYRELSEN

Følg K1 på Twitter – #K1DK